Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
om ham. Andre gik ene med ludende nakker,
mænd, der hørte hjemme i skyggen, livets stedbørn;
deres bryn sænkede sig over indadvendte øjne, de
rugede på døde håb og tabte slag og spildte
kræfter, mundene pressede sig sammen som for at
kvæle et skrig, eller skægene løftede sig i grin,
så man kunde se, hvor de bed tænderne til. Han
havde set dem daglig, men udenfra, som fisk i en
glaskasse, morsomme sære fyre. Nu var han selv
indenfor og gøs ved morskaben, og de vendte deres
blege åsyn mod ham og tilnikkede ham et
glædeløst velkommen.
Lige så godt strax blive klar over, at det
hjalp ikke, han vilde lukke øjnene for det, der var
sket, snige sig fra det, vise det hen til en side,
betragte det som en død klump, han kunde luske
uden om. Det var der, stod alle vegne for hans
fødder, det måtte redes ud, blive til kød og blod
i ham, forgrene sig ud til hans livs fineste tråde og
trævler. Der løb som en ildsnor gennem ham: han
gad springe op på en trappe og råbe det højt til
alle og enhver: min kone er rendt fra mig! For
så stod det levende udenfor ham som en
kends-gærning, en virkelighed, han måtte bøje sig for.
Nu var det på en gang både jærn og skygge. Han
blev skamrød: sæt, han havde gjort det. Hvor vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
