Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
råd: tag helst et æmne, der er sådan til måde, lad
os sige: letsindigt, og drys det hvideste, sødeste
sukker derpå. Det er et fortræffeligt råd; jeg
følger det ikke selv. Så har man også den glæde
at kunne hviske mangen smuk pige en lille djævel
i øret; men det er en privat fornøjelse.«
o
»A, det mener du jo ikke,« sagde en anden
ærgerlig. »Nej, vi må søge den fineste og særeste
kunst, og den er sit eget mål. Denne ligefremme,
sanselige dukkeskønhed er jo nu forældet. Vi
unge,« vedblev han med en mat og døende stemme,
»har fået lede for disse nemme, blodrøde nydelser;
nu vil vi synge om forrådnelsens grønne dejlighed;
den skal ægge vore sløve sanser; vi længes efter
sygelig søde dufte, noget af det romerske
kejserriges udyd eller klostrenes indestængte drømme.
Vor digtnings muse skal ikke være en blød,
kurrende due, en Snehvide, mælk og blod; hun må
være sort som en negerinde eller gul af lød, i
sort silkesærk, østerlandsk og dog indviet i det
moderne livs dunkleste mysterier. Og jeg er ikke
rigtig på det rene med/ om vi ikke også bør vende
tilbage til religionen, sådan med madonnabilleder og
røgelseduft og kar af gammelt guld. Det skal
være den mest forfinede nydelse, når anger og
ruelse krydrer syndens sødme.« Han nippede til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>