Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
i angest: vilde han nogensinde gense sit barn? I
det samme så’ Bugge i skæret ved kahytskappen et
ansigt, han skulde kende. Det var biot et glimt;
manden gik ned i kahytten; men hvis det ikke var
Junge —? Hvad var rimeligere, end at de tog bort
med dette skib, og at Junge havde fået øje på ham
og nu listede ned? Skulde han springe ombord
efter dem? Hvad nytte var det til? Og dog
kunde de måske bringes til besindelse. Men klokken
havde ringet for sidste gang, nu brølede
dampfløjten, og skruen slog tunge slag i vandet. De
sidste hilsener skreges gennem larmen, og højt over
alle lød: Farvel Ingeborg! Farvel min lille pige 1
Så vældede den sorte røg op i mørket, og skibet
gik. Han var lige ved at råbe: Farvel Astrid I og
han stirrede gennem natten, om han ikke skulde
kunne se hende vinke til ham med en sidste venlig
tanke. Men nu blev det sorte skrog utydeligt,
lysene ombord glimtede en stund, så blev skibet
borte i tågen. Han vendte sig om og følte
ensomheden dobbelt tyngende. Hvis hun var stået frem
ved lønningen og havde kaldt ham ved navn, —
han vilde have sagt hende levvel uden vrede.
Hvorfor var hun ikke kommet til ham åbent og
havde sagt ham alt? Men hun havde vei aldrig
18*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
