Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 8o
Han sneg sig langs muren og måtte stadig
søge støtte. Aldrig havde nogen gang kostet ham
så megen møje som disse par skridt. For i de
øjeblikke kæmpede han på liv og død for at tvinge
vanvidet bort. Han kunde have kastet sig hylende
over sin kone og slået, slået. Han hadede hende.
Alt dette havde hun ladet ham lide, og nu sad hun
der glad og vei tilmode! Det brød i hans pande,
som den skulde sprænges. Hele den aftens kvaler,
og så var det den latterligste dumhed, sludder og
narrestreger. Han væmmedes ved sig selv, spyttede.
Omsider nåede han ud i køkkenet. Der sad den
gamle Mine og nikkede ved køkkenlampen. Hun
för op, da han hugg døren i og stirrede på ham
søvnig forskrækket.
Han knyttede hænderne og ståk hovedet tæt
ned mod hende. »Gamle fæ!« snærrede han råt
og rasende. »Æh hæ, hæ, hæ!« lo han, snurrede
rundt og løb ind i spisestuen. Der brast det for
ham; han faldt ned på en stol, bed tænderne
sammen og græd kraftløst. Han var så dødsenstræt.
Men gamle Mine sad og famlede ved sin
strikkestrømpe. Skyggen af hendes hoved stod
kolossal på muren med spydig fremstukne læber.
»Ja såmænd ja så,« knurrede hun, »ja vist
så, skæld bare ud på den gamle Mine. Hun er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
