Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
folk var så bange for at gå i en pæn båd som et
kvindemenneske, der aldrig havde lugtet rigtigt
saltvand. Det kunde han aldrig være bekendt. Han
måtte vise, han ikke var sådan en kujon.
Og Føns lå nede i båden og brægede, at
William skulde pinedød tage med dem, så skulde
han fa løgsovs med kartofler, når de kom hjem,
for det havde Føns’ kone lovet ham til middag,
og det var hans bedste mad.
Og Hans Peter sagde, at det var synd at
kimse ad sådan et tilbud om at blive befordret
hjem gratis for ingenting.
Men det bed ikke spor på William. Han sad
og fløjtede ganske sindig og sagde tilsidst, at han
tog sig ikke nær, om folk troede, han var bange.
Det var ikke hans bestilling at sejle fanden et øre
af. Han sejlede for at more sig, og han morede
sig lige godt, enten det gik lidt hurtigere eller lidt
langsommere. Forresten vilde han slet ikke gå fra,
at han var bange for Berts båd, det var han; han
troede ikke, den var sikker. Og han havde en
gammel far og mor hjemme og måtte passe på sig
selv for deres skyld. Han var jo den sidste, de
havde.
Så blev købmanden helt ivrig. Det lignede
ingen ting at tage sådan fat. Og det var en skam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
