Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
„Eders Fader?"
„Ja! Han var en vei anseet og bemidlet
Mand her i Helsingør, der eied sit eget
store Stenhus nede i Strandgaden. Det
solgte han til Jens Olufsen i Esrom, og en
Morgen gik han selv til ham — ganske
ene, kun ledsaget af vor store, sortbrogede
Hund „Snelle", der var ham inderlig
hengiven. Og i Esrom havde han ogsaa
været, og Pengene for Huset havde han faaet,
thi der var hans Kvittants for dem — men
Dagen efter, om Aftenen — det var et
Herrens Veir med Storm og Torden — da
fandt Postrytteren min Fader liggende inde
bag en Vedkast i Teglstrup Hegn, mellem
Sortesø og Veien, ynkeligen myrdet. En
tyk, blodig Gren laa ved hans Side — den
havde de slaget ham ihjel med — og Snelle
var ogsaa undlivet: den har sagtens værget
sin gode Herre det længste, den kunde —
og alle Pengene var røvet min Fader fra
— det var et tungt Tab!"
„Men det er jo ypperligt!" udbrød Will.
„Hunden, der lader sit Liv for sin Herre,
det kan ikke være bedre! Det bruger vi!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
