Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
„Ak, Christence, stakkels Christence,"
svarede Will bedrøvet, „var gjort biot
ugjort! — Hjemme i England venter mig
Hustru og Børn!"
Christence gav et Skrig, et kort,
fortvivlet Skrig, brast i Graad og skjulte
Ansigtet i sine Hænder. Saadan sad hun en
Stund, da forsøgte Will igjen at tage
hendes Haand, men hun drog den hastigt til
sig og sagde med tonløs Røst:
„Nu først forstaaer jeg ret den gamle
Vise, I led saa vei: I har villet kastet
Runer for en Anden, men de er falden paa
mig — og Runerne tvinger Den, de
rammer!"
Dermed gik Christence ind i sit
Sengekammer, og Will hørte hende hulke og
stønne derinde. Selv sad han
sammensunken paa Bænken, villieløs og sanseløs,
og saadan fandt Iver Kramme ham, da han
ud paa Eftermiddagen kom tilbage og
fortalte, hvad videre han havde erfaret. Om
Bull kunde han ellers Intet berette ud
over, hvad man strax vidste, men Eet var
sikkert, og det var, at hans Komedie nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
