Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - 6. Om kampen mellem Akkolon og Artur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
sverdet og sliren var falske og svikefulde, eftergjort
med trolddomskunst.
Nu red Artur og Akkolon sammen, og de kjendte
ikke hinanden, ti de bar herr Damas’ og herr Ons
laks rustninger. Artur støtte straks herr Akkolon
av sadlen med sin lanse og sprang selv til jorden;
saa kjæmpet de videre tilfots med sverdene. Og
begge gav ypperlige hugg, men Artur blev saaret
næsten ved hvert hugg, saa blodet fløt over kon
gens rustning og jorden gjordes rød omkring ham.
Men Eskalibur bet ikke staal, som det pleiet, saa
Artur blev saare forferdet og frygtet forræderi, ti
det tyktes ham, at den andens sverd lignet mere
Eskalibur, og herr Akkolon mistet ikke en draape
blod. Derav blev han overmodig og dumdristig,
men Artur verget sig mandig, og ingen skjønte paa
ham, hvor stor pine han led av sine såar; alle som
saa paa, mente de hadde aldrig set mand verge sig
saa vel eller kjæmpe bedre. Og tilslut gav Artur
den anden slikt et hugg paa hjelmen, at herr Akko
lon hadde nær stupt overende. Men Arturs sverd
brast sønder i hjaltet.
Da siger herr Akkolon: «Ridder, nu er du vaa
benløs og ilde saaret, overgi dig!" »Nei," svarer
Artur, Jeg har lovet at kjæmpe til det sidste, og
hellere vil jeg dø end leve overvunden; er jeg end
vaabenløs, vil jeg ikke være æreløs, men det blir
du, om du dræper mig nu jeg er uten sverd."
«For den saks skyld vil jeg ikke spare dig," siger
Akkolon, „overgi dig til mig, eller du er dødsens."
Og dermed løfter Artur skjoldet foran sig, slaar til
herr Akkolon med hjaltet, saa han tørner tre skridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
