Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
Som et fejende Vindstød gik en ny Luftning over
Riget, straalende Ungdom stod i Herskersædet, og
Thomas Wolsey stod hos.
Lidt efter lidt, som den gamle Konges Raadgivere
døde eller bøjedes af Alderen, gled deres Gerning over
til den ene Mand, Præsten, der sagde sin unge Konge,
hvad der lød godt i hans Øren.
Tiden gik. Kapellanen blev Sognepræst til Englands
fedeste Sognekald uden Pligt til at røgte Kaldene.
Statens Sager lagdes i hans Haand. Et glimrende
Ridderspil i Frankrig — og hans Lykke var beseglet. I to
Aar steg han fra Præst til Biskop, derfra til
Ærkebiskop, blev Kardinal, Kansler og Legat. Regeringen
laa alene i hans Haand, saa fuldstændigt, at Kongen
ikke tænkte en Tanke i Statens Arbejde, som ikke
Kardinalen af York havde tænkt for ham. Kongen jagede,
red Dystløb som den bedste Ridder i England, skød
den bedste Bue, spillede den bedste Tennis, drak det
største Glas Vin, spillede det højeste Tærning- og
Kortspil og elskede de skønneste Kvinder og den lifligste
Musik. Ingen Mand i England formaaede at nyde Livet
og nyde det med kongelig Storhed og Pragt, som
Henrik VIII i sin Regerings første 20 Aar. Men Wolsey
havde Rigets Tanke i sit Hoved, den ved Henrik VII’s
Guld at gøre England til den Magt, der bevægede
Europas Vægtskaal og holdt den lige mellem Tysklands
mægtige Kejser og Frankrigs eventyrlystne Monark. To
i*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
