Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Kardinalen smilede klogt og sagde lavmælt: »Tilgiv!
Eders Majestæt er en saadan Mester i
Forklædningskunst som i alt andet, at I er ikke let at kende fra nogen,
naar Eders Majestæt ønsker at være ukendelig.«
Majestæt var en Tiltale, Kejser Karl V havde bragt i
Mode, men som faldt uvant for engelske Læber. Wolsey
benyttede den altid, og Kongen satte Pris paa den.
Kongen lo: »Eders Ord ved I at belægge, Kardinal,
og der er ikke det Fejlgreb, I ikke forstaar at dække
over.«
Fra Mængden lød nu Jubel og høje Raab: Hil
Kongen! Hil Kongen! og Musiken faldt i med jublende
Fanfarer.
Der gik en Brusen gennem Salen, Kardinalen
knælede for Kongens Fod. Den mægtige Kirke-Fyrste var
ikke længere Hallens Herre, han bøjede ydmyg sit
stolte Tænker-Hoved for en sværladen, rødskægget ung
Mand, Kongen af Guds Naade, Englands salvede Drot,
Troens Forsvarer og Folkets Afgud.
I denne Hal var i dette Sekund alt hans, og alles
Hjærter bankede mod ham. Havde Himlen aabnet sig,
og var den højeste selv med sine Hærskarer steget ned
i denne Hal — kun én vilde dér have været værdig til
at sætte sig ved den højestes Side.
Dog Himlen aabnede sig ikke. Himlen hvælver sig
høj og fornem over Folkenes Daarskaber, og Stjernerne
ler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
