Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
»En Tid, saa maa lian give sig, men saa begynder en
Leg med skarpere Vaaben. Og Hemmeligheden er min,
Thomas.«
»Og du øver den Kunst paa alle.«
»Nej, ikke paa dig, du er min Ven, mere end det, min
Broder, mere end det ogsaa, dig holder jeg af, og var
det ikke, fordi Kyskhed er en Kvindes første Dyd, var
jeg din trods alt.
Men Kyskhed er en Kvindes første Dyd — en Tid.
Senere gives andre Dyder. Du skal blot bie, Thomas, til
Tiden er. Du maa ikke se saaledes paa mig. Ond er
jeg ikke, jeg er en svag Kvinde, hvis Hjerte taler lidt
højt imellem, som nu for Eksempel. Jeg tysser paa det,
som en Moder tysser paa et uregerligt Barn. Naar mit
Hjerte bliver ældre, Thomas, saa vokser det fra sin
Moders Tugt, saa kan du tage.«
Hun sænkede Øjnene. — »Som om du ikke havde
taget det forlængst.«
Wyatt greb hendes Haand, hun drog den fra ham.
»Tys, Kongen ser os. Det er min Hemmelighed, at jeg
ikke kan elske, véd du; aner han, hvor svagt mit
stakkels Hjerte er, saa misbruger han det. Kongen er
mægtig, og en Undersaat skal lyde Kongen — eller beherske
ham. Jeg prøver det sidste, saa du maa ikke forstyrre
det for mig.«
»Hvad vil du da?« spurgte han.
»Du kender Henrik Percy, Northumberlands Søn, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
