Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Det var et vanskeligt Hverv; thi de mægtige blev
vrede, naar de afvistes, og gav onde Ord, de svage
følte sig uretfærdigt behandlede og hadede derfor.
Det var faa gode Ord, Cavendish hørte, men han var
som skabt dertil, thi Vredens Skaaler flød om ham
uden Virkning, og onde Øjekast prellede af paa hans
godlidende Ansigt, der udtrykte idel Medfølelse og
Sorg, men stump Hengiven i Skæbnen tillige. En
Majordomus paa et Sygehus eller i et mægtigt
Fængsel, en godlidende graa Huskrage, saaledes saa
Cavendish ud. Han var en from, renlivet Katolik, med
et blidt Sind og et inderlig godt Hjerte. Og saa var
han Digter i Smug. Hans Digte var ikke rigtig gode.
Kardinalen skrantede, hans Helbred var ikke stærkt,
Arbejdet sled ham op. Han gik nervøs op og ned i
sit Modtagelsesværelse med sin Lugtedaase for Næsen.
Der lugtede ilde af mange Menneskers Sved. Aldrig
lod de ham i Fred. Nu vilde han lade Salen tømme.
Han kaldte Cavendish. — »Jag alle disse
Mennesker bort derude.«
Cavendish nølede.
»Don Inigo Mendoza, hans katolske Majestæts
Ambassadør, har bedt om Foretræde,« sagde Cavendish.
»Lad ham vide, jeg er optaget,« sagde Kardinalen
kort.
»Han maatte gaa med uforrettet Sag i Gaar.«
»Saa er han vant til det. Lad den spanske Ræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
