Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
af talrige Stemmer. Kardinalen holdt Lugteflasken tæt
til Næsen og nøs af og til.
Poeta laureatus John Skelton Sognepræst af Diss,
traadte ind, han var lille, trind og skaldet, højt til Aars,
blisset af megen Drik, men Digter var Karlen hver
Tomme. Han knælede for Kardinalen, der lod som han ikke
saa ham.
Efter en Pavse gik Wolsey lige løs paa ham og sagde
med Tordenstemme: »Nu kan det være nok,
Smædeskriver. Jeg har før ikke agtet paa hans jammerlige
Skriblerier, men nu driver han det for vidt. Hører han,
Pappegøjedigter? At han forfølger mig med sit rimede
Vaas er mig ligegyldigt, det bliver værst for ham.
Holder han ikke inde, bliver han hængt, hører han, i sin
Kutte paaThyburn, ganske simpelt hængt ved sin Hals,
til han er død!
Hvad vedkommer mit Liv og min Virken ham,
Fyldedunk, der intet fatter eller forstaar, og som skylder
mig alt, hvad han har. Opblæste Nar, som tror, at to Rim
betyder noget og giver Ret til at sidde til Doms over de
store i Staten. Det er sidste Gang jeg advarer ham,
hører han, Hund. Næste Gang bliver han hængt.«
John Skelton, Englands »udødelige« poeta laureatus,
han, der forherligede sig selv til Eftertidens Glæde i 1600
Verslinier, knælede paa Gulvet for Kardinalen. Han var
vant til Torden, og Lynet var endnu aldrig slaaet ned.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
