Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
siddeise, og Ærens Lov var skreven for Mænd, til Brug
mellem Mænd.
Wyatt lyttede i Tavshed til Kongens Ord.
»Thomas,« sagde han, »jeg vil tale til dig om en Pige,
jeg finder net, Anna Boleyn, hun falder i min Smag.
Men taabeligt er det. Jeg, som har kendt Kvinder i
Snesetal, jeg rødmer som en Skoledreng, naar jeg staar
i hendes Nærhed. Tungen bliver tyk i Munden paa
mig, Senerne slappes i mine Haser. Jeg stammer dumt
Tøj og faar aldrig sagt, hvad jeg vil sige. Ja, jeg kan
ikke en Gang tvinge hende til at tale engelsk. Jeg siger
dette til dig, Thomas, men læg Mærke til, hvad jeg
siger. Tre kan have en Hemmelighed sammen, naar de
to er borte, og om jeg vidste, min Hue kendte min
hemmelige Tanke, kastede jeg den paa Ilden. Forstaar du?«
Wyatt kendte Citatet. Det var Kardinalens Ord.
Wol-sey havde en Evne til at udstyre sin kongelige Herre
med Sentenser, som denne atter anvendte med ikke
altid lige stor Tilslutning til det foreliggende. Det var et
Led i Kardinalens Dressur af Henrik som Hersker, men
Kongen mærkede aldrig selv, hvor Dressuren begyndte,
og berigede sig med de laante Dybsindigheder, han
aldrig betalte igen. Kongen fortsatte: »Du forstaar mig,
Thomas, Tand for Tunge, Slagterens Hund bliver mig
for stærk, jeg længes efter at klippe dens Hale.«
Wyatt smilede: »Da er der ellers Raad for det, Eders
Naade, slip Eders Køtere løs paa Hunden, Grævlingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
