Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
Dødningehoved og de tomme Øjenhuler vendt inod dem,
der søgte hans Visdom.
Bogen faldt paa Gulvet med et Brag, og Lyset gik ud.
Nan udstødte et gennemtrængende Skrig og gemte sig
skælvende ved Sengestedet, men Anna mandede sig op
og tændte en Spaan ved Arneilden og talte det dumme
Pigebarn haardt til.
Saa bladede de atter i Bogen og fandt Stedet, der
kunde bruges. Der var en sær Afbildning af Figurer med
Bogstaver ved. Alle Alfabetets Bogstaver var
sammenstillede, saa de kunde bruges til, hvad det skulde være,
som saadanne Bøger nu en Gang er indrettede. Det
gjaldt kun om at finde de rette Bogstaver. Der var Mænd
og Kvinder mellem hverandre, en Kvinde og to Mænd,
to Kvinder og en Mand, Rigdom, Død, Lykke, Nød, men
mest Kærlighed. Tegningerne var simple, inen tydelige,
skaarne i Træ.
Anna bladede. H maatte betyde Henrik, A maatte
betyde Anna.
Pludselig standsede Nan med et Ryk og pegede der
— »se Jomfru, der er H, A og et Bogstav til, et K.«
Nan var en erfaren Pige og sin unge Herskerindes
fortrolige. Hvilken Kvinde kan vel dølge sin Kærlighed for
sin trofaste Kammerpige, hvis Hjælp er nødvendig til
alt, og hvis Raad ikke er at foragte, særlig ikke, naar hun
forstaar den sorte Kunst.
Anna stirrede. H var ganske rigtig en Mand med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
