Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
sit Øje paa hende. Hun bad om hans Tilgivelse og bad
ham, om han kunde, da at glemme hende, og hun sendte
ham et pragtfuldt Smykke indfattet i Diamanter, der
skulde forestille hende, den stakkels af Skæbnen
omtumlede Jomfru, ene i en Baad paa aaben Sø. Men
kunde Kongen ikke glemme hende, saa maatte dette
være Guds Vilje, og for denne bøjede hun fromt sit
Hoved. Mere ikke.
Tre Dage efter kom Kongens Svar. Det lød saaledes:
»For Eders Gave skønnere end nogen (alt ret beset)
takker jeg Eder hjerteligt, ikke alene for den skønne
Diamant og Skibet, hvori den ensomme Jomfrulil
flakker omkring i Smerte, men særligt for den skønne
Fortolkning og altfor ydmyge Underkastelse, I benytter i
dette Tilfælde med Eders store Godhed.
Jeg tænker paa, hvor vanskeligt det vil være mig at
linde Lejlighed til at fortjene den, hvis ikke da jeg faar
en Hjælp i Eders store Menneskekærlighed og Gunst,
hvilken jeg har søgt, søger og vil søge ved enhver mig
mulig Godhed at bevare, og saaledes er mit Haab, hvis
Hensigt ikke skal skifte i dette: aut illic aut nullibi (her
eller intetsteds).
Saaledes viser I mig Eders Hengivenhed, idet I saa
fint og yndefuldt skjuler Eders Tanker i Eders Ord, at
I tvinger mig til evigt i Sandhed at ære, elske og tjene
Eder. Jeg beder Eder forblive standhaftig i Eders faste
Forsæt og forsikrer Eder, at jeg til Gengæld skal forsøge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
