Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
ning Katharina og ægte Frans I’s Søster, Renée. Blot
kunde han ikke begribe, hvem der havde bragt Kongen
paa disse Tanker. Planen selv fandt han god, saa god,
som kunde den været hans egen, men næppe udførlig.
Kardinal Wolsey kendte kun en Side af Kongens Plan,
hans Ønske om at blive skilt fra sin Hustru og den
Grund, han gav. Hvorfor Kongen ønskede Skilsmissen,
anede Kardinalen ikke; paa Anna Boleyn tænkte han
ikke et Sekund.
Det kunde kun glæde Kardinalen, som helt havde
kastet sig ind i den franske Politik og søgte at skabe et
stærkt Vesteuropa, støttet til Rom mod Kejser Karl og
hans tyske Fyrster, at Kongen saa fuldstændig brød med
Kejseren. Dronningen, der hadede Wolsey, undte han
en Ydmygelse. En helt anden Sag var det, at mere
kunde næppe opnaas. Kongen støttede sin Begæring paa det
Faktum, at Ægteskabet fra Begyndelsen af havde været
ugyldigt, han vilde ikke selv rejse Sagen, og det var paa
Annas Raad, han overdrog dette til Wolsey. Anna holdt
stedse sin kongelige Bejler paa Afstand, men var en god
og klog Raadgiver i meget og tilstrækkelig forstandig til
at indse, at endnu kunde hun ikke undvære
Kardinalens Arbejde. Og hvad man end kunde sige om Wolsey,
sin Konge var han et lydigt Redskab.
Kardinalen spillede da en lille Komedie. Han lod
Ærkebiskoppen af Canterbury, Warham, næst ham
Englands mægtigste Prælat, kalde og drog med ham til
Palle Rosenkrantz: Kongelig Elskov. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
