Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
en Verdenssag, hvis Ry aldrig dør, og førte til Englands
Løsrivelse fra den hellige Stol.
Guds Førelse ved hende, siger fromme højkirkelige og
lavkirkelige Englændere gennem Tiderne. —
Kongen knælede for Annas Fod. »Dyrebare,« sagde
han, »for Eders Skyld har jeg vovet alt dette, for Eders
Skyld har jeg i Dag maattet høre min ægteviede Hustrus
Forbandelse, maattet tie til hendes haarde Ord. Alle
gode Magter skal vide, for Eders Skyld bærer jeg alt,
men betænk, at I end ikke saa meget som har givet mig
det mindste legemlige Tegn paa Eders Elskov, ikke den
mindste Belønning for alt, hvad jeg har vovet og ofret
for Eders Skyld.«
Anna svarede: »Rejs Eder, Eders Naade, det sømmer
sig ilde for Eder at knæle for en Undersaats Fod. Jeg vil
ikke, at I skal ofre noget for min Skyld. Er det ikke
saaledes, at Eders Samvittighed byder Eder at skilles fra
den Kvinde, I aldrig burde ægtet, saa behold hende og
lad mig gaa. Jeg finder nok den Krog, hvor jeg kan
skjule min Sorg og bede den Højeste tage mig til sig i
Naade.«
Kongen greb hendes Haand. Denne Kvinde
beherskede ham ved sin Kulde som ved sit Smil. Han, den
erfarne Vellystning, der havde holdt Snese af Kvinder i
sine Arme, der vel var oplært i Falskhed og Forstillelse,
og som løj for dem, der stod ham nærmest, som han løj
for sig selv, troede fuldt og fast denne Tale, som en for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
