Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
lærd, men da han mistede sin Hustru, gav han sig i
Kirkens Tjeneste og steg hurtig til dens højeste
Værdighed. En vennesæl, rolig og mildtdømmende, men
retfærdig Mand, hvem alle agtede, bekendt i lige Grad for
sin Lærdom og sin Gæstfrihed som for sin Kærlighed
til de skønne Kunster.
Han kendte særdeles godt Wyatts Fader, der under
hans Besøg i England havde været Kongens Skatmester,
og fra Sir Thomas More bragte Wyatt varme
Anbefalingsskrivelser til Campeggio. De havde talt længe om
Kunst og Digtning, og Kardinalen havde med Glæde
hørt nyt fra Wyatts Hjem. Om selve Hensigten med
Sendelsen talte de kun lidt. Lidet anede de, at Campeggio
en Gang skulde blive en af Hovedmændene i det store
Drama.
Wyatt berørte Kongens Ønske om Skilsmissen, og
Kardinalen trak paa Skuldrene.
»Hvad Gud har sammenføjet, skal Menneskene ikke
adskille. Kun den yderste Nød kan retfærdiggøre et
Skridt som dette. Og at saare den mægtige Kejser Karl
vilde være Daarskab for den hellige Fader nu, da hans
Tropper plyndrer Italien, da Kardinal Colonna har
plyndret selve Vatikanet, og Konnetablens Hær staar
foran Florents’ Mur.«
Campeggio rystede paa Hovedet. »Gud oplyse
Englands Konge og lede hans Raad ad Visdommens Vej.«
Wyatt smilede bittert: »Gud! Gud leder Bourbons
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
