Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Kejserens Herskesyge var utaalelig. Han forlangte, at
Bourbon skulde have Milano, og den rebelske Kardinal
Colonna, der havde plyndret Vatikanet, skulde
indsættesi alle sine Rettigheder, og Penge, Penge, altid Penge!
Paven vilde bruge Sir John som Underhandler mellem
sig og de kejserlige, men de 200,000 Dukater, som der
forlangtes, kunde den hellige Stol ikke skaffe. Om de
engelske Sager vilde han intet høre. Henriks Dronning
var Kejser Karls Tante, og heri saa Clemens en
Mulighed for en billigere Udsoning. Ikke for nogen Pris vilde
han give Henrik den ønskede Tilladelse til at hæve
Ægteskabet, og i sit onde Lune overfusede han Sir John
saaledes, at Admiralen meget nær havde tabt
Taalmo-digheden. Den koleriske Olding brugte et Arsenal af
latinske Skældsord, der virkede som død Vægt. Men
hans Hensigt var klar.
Kong Frans var magtesløs, det vidste alle, og England
var stærkere ved Penge end ved Vaaben, men stærkest
ved sin Mægling. Sir John havde størst Lyst til at
opgive det hele og drage bort. Men han ventede Bud og
Brevskab fra Kardinal Wolsey, thi i de særlig
italienske Anliggender var Wolsey eneraadende ved det
engelske Hof, og hvad Skilsmissen angik, saa tvivlede Sir
John om, at Kongen i Længden kunde unddrage sig sin
mægtige Raadgivers Indflydelse.
Hvis Wolsey skulde raade, vilde Vejen blive en an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
