Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
»Nej, Sir John, den Bast er ikke spunden endnu, der
skal lægges om Thomas Wyatts Nakke.«
Sir John blev blaa af Overraskelse, saa slog han sine
Arme om Wyatts Liv og knugede ham i et Bjørnetag.
Wyatt lo og pegede paa Agnese.
»Havde Paven ikke sendt os den lille Gave, Sir John,
saa faar Guderne vide, hvor jeg nu havde været.«
Sir John maabede.
Agnese lo.
Den gamle Sømand stirrede med store Øjne paa
Pigebarnet, saa forstod han det og tav skamfuld. Han gav
Pigebarnet et forfrossent Kys som sin Skyldighed.
Wyatt lo. »Mad, Sir John, Mad og Vin og Vaskevand
i Kummer! I giver vel et Gæstebud for Pengene, vi
sparede?«
Sir John kaldte Folk til, og det blev et Gæstebud, som
længe mindedes i Bologna.
Pengene delte Wyatt og Admiralen, det var den
simpleste Udvej. Wyatt sang til Luten Petrarca paa engelsk,
og Agnese hang om hans Hals og lo gennem Taarer.
Sent paa Natten, da alle Lys var slukkede, og
Stjernerne flimrede paa den dybblaa Aprilhimmel, knælede
Agnese ved Wyatts Leje med Hovedet trykket mod hans
Kind.
»Drømmer du endnu om hende?« hviskede hun, og
Wyatt smilede og kyssede Taarerne af hendes Øjne.
»Jeg elsker dig, Thomas,« hviskede hun, »havde jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
