Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
sledes sønder Led for Led, men de mægtede intet at give,
og under ubeskrivelige Lidelser gav de det sidste, de
ejede, deres usle Liv.
Ingen Hærfører ledede disse Umennesker, ingen
Kommando holdt dem sammen. Konnetablen, den eneste,
de havde frygtet, laa Lig i St. Pancratius Kloster.
Prinsen af Oranien var Hærens Fører, men ingen lystrede
ham; Vicekongen af Neapel var hadet af Soldaterne som
Pesten, han turde ikke vise sig paa Gaden, endda han
næst Prinsen var den fornemste af Hærførerne.
Giovanni af Urbino var syg af Rædsel og magtesløs som de
andre.
Og Pavens Soldater prøvede end ikke et Udfald. Det
eneste, Prinsen af Oranien naaede, var at frelse
Vatikanets Bibliotek ved at opslaa sit Kvarter mellem dets
Folianter. Roms Borgere mægtede ingen at redde. Byen
forblødte hjælpeløs og forladt.
Den 7de sendte Prinsen af Oranien Høvedsmanden
Giacomo Buonaparte til Engelsborgen som
Parlamen-tær, han, hvis Brev til Kejser Karl V melder til
Eftertiden, hvad her er skildret af Rædsler.
Clemens sad i sin Tronstol, iklædt den pavelige Tiara,
omgivet af sine Kardinaler og tavse Stridsmænd. Den
gamle Mand græd og mumlede under Taarer, at siden
det var Guds Vilje, at dette forfærdelige skulde times
ham, vilde han give sig i Kejser Karls Haand.
Giacomo søgte at trøste ham ved at sige, at Kejseren var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
