Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
maatte give alt, hvad han ejede, og lidt efter lidt droges
Tropperne bort fra den plyndrede Stad.
Men allerede forinden havde en stærkere Fjende,
stille, men uimodstaaelig, holdt sit Indtog i Staden.
Pesten, den sorte Død, rasede vildt imellem Horderne og
slog ned blandt de tøjlesløse Røvere. Byttet spredtes ved
Terningekast og Svir, Knægtene drog bort eller fandt
Døden i de smuldrende Ruiner. Usle, ludfattige,
elendige, som da de stod for Byens Porte, drog største
Parten af Hæren bort og lod Ruinerne ligge med ubegravede,
forraadnende Lig, medens Paven sad som Fange i
Borgen, prisgiven til Kejserens Naade.
Hin Dag i Maj 1527 faldt et Bolværk over Ende;
kætterske Tropper plyndrede den hellige Stad, som gennem
Middelalderen havde været det, hvorfor alle bøjede sig,
Maalet for alle fromme Længsler, Arnestedet for en
Verdens Kultur. Hvorhen Rygtet naaede, bragte det
Rædslen med sig. Den hellige Stad, helligere nu end Staden
ved Christi Grav, var falden, hed det, falden for selve
hans katolske Majestæts, Kejser Karls Tropper. Pavens
verdslige Magt var brudt, og de lutherske Fyrster med
Dr. Martin i Wittenberg talte om Himlens Gengældelse
for Kirkens Vildfarelser og Brynde. Den store, stærke,
usynlige Gud, sagde de, var det, som havde ledet de
Morderhænder, der havde overskaaret Børns og
Kvinders Struber, blodige raget i Dynger af Guld for at sætte
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
