Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Skove, over elleve Grevskaber og i det fjerne Staden
London med Taarne og Kirkespir.
Sagnet gik, at i denne Borg dvælede Dragen,
Riddertidens Drage, midt inde i den dybe, mørke Skov; dér
stod det runde Bord, hvorom Kong Arthurs Kæmper til
hans Amindelse skulde samles, dér havde Lenstidens
Sæder og Skikke sin Rod, og dette Taarn blev Stedet for
Riddertidens Fester, Elskovshof og Dystløb, medens
Vedbend krøb om dets Fod, i Sprækkerne af dets Flint
og Sandsten og dets Fundamenters Granit.
Erobrerens Jernhaand holdt Rigets Tøjler fast ved sit
»væ victis« og sin Lov, hvor Viljen stod for Ret. Da han
døde, arvede Vilhelm Rufus hans Rige, og fredelig
Pan-telaaner, som han var for Europas Fyrster, der ilede
mod det hellige Land med hans Broder, Robert af
Nor-mandiet, byggede han om det runde Taarn Vaaninger
og Mure og behængte dets Vægge med Hjortenes Gevirer
og Bukkenes Opsatser, saa det kongelige Slot lignede en
Vildtgemmers Hus. Rufus faldt for en Morders Bueskud,
og hans Broder, Henrik Beauclerc, blev den, der gjorde
Windsor til et kongeligt Slot; han slog Normandiets
Hertuger, der krævede hans Trone, og blev
Kristenhedens mægtigste Monark.
Paa Windsor dvælede den skønne Rosamundes
Elsker, Kong Henrik II; fra Windsor sendte han de Mænd,
der myrdede Thomas ä Becket, Ærkebispen af
Canterbury, der vovede at løfte sit Hoved i Trods mod Eng-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
