Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
hendes Øjne straalede, og hendes Kinder brændte
sygeligt, og Glædespigen fra Colonnas Hof levede sine Dage
paa Herresædet i Kent som en Nonne. Men dybt i
hendes Hjerte brændte den Ild, der fortærede hende. Med
hende talte Wyatt om Anna, og for at se hans Smil og
høre gode Ord, digtede den unge Kvinde sig ind i den
lykkeliges Skæbne, tog hendes Forsvar, talte hendes
Lov, medens hendes Blik dvælede forunderlig stærkt i
hendes Herres. Dag for Dag gav hun sig selv Døden i
dette, og den, hun elskede, ænsede det ikke. Rygtet
meldte, at Anna havde forsonet sig med Kardinalen,
Wolsey var nu mægtigere end nogen Sinde før, og alt
Folket søgte at faa ham til at glemme, at man havde
troet hans Lykkestjerne blegnet. Alle troede, at Sagen i
Rom var afgjort og klar. Annas Venner udspredte dette
Rygte. Kun Dronningen og Kejser Karl vidste bedre, og
Kardinalen vidste som de; men derom talte han ikke.
Anna var sejrsdrukken. Nu stod hun ved Maalet, den
gyldne Krone skulde være Kongens Ny taarsgave til
hende. Til Kongen havde Kardinalen talt som til hende, og
for sidste Gang stod den Vej hende aaben, hun før havde
fulgt: at fly. For sidste Gang fulgte hun denne Vej med
helligt Løfte til Kongen, at det var sidste Gang.
Hun tog til Hever, og da Tiden kom, da Maanen
skiftede for tredje Gang, beredte hun sig med Bæven til at
indfri sit Løfte.
Annas Liv var delt som i to. HendesÆrgærrighed, ild-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
