Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
baaret i Rom, og hendes Øjne straalede i Feberglans,
medens Vinden bed i hendes Kinder.
Wyatt bad hende vende hjem, men hun knælede paa
den haarde Jord, og han ynkedes over hende og gav
hende Lov til at følge.
»En Gang før har jeg frelst dit Liv,« sagde hun, »hvo
ved, om ikke netop i denne Stund min Hjælp kan være
dig til Nytte.«
Wyatt brummede, og de red, saa hurtigt Hestene
kunde bære dem, mod den susende Vind. Henover den
frosne Jord lød Hestenes Hove i klippende Tag, den
smalle Maaneskive viste sig over jagende Skyer for at
dækkes i fint, graahvidtFlor. Træer rejste sig
spøgelseagtige i det fjerne, og Blæsten tog Tag i de ludende
Hytters Straa og Ler, mens de red dem hastig forbi.
Hovenes Klapren lød som af flere Heste, og ofte
vendte Agnese sig om. Blodet jog til hendes Hoved, og
Feberen rasede i hendes Aarer og lod hende se Ryttere, der
forfulgte dem paa sorte Gangere med gnistrende Øjne og
Skum som Damp over den blanke Jord.
Men der var intet.
Hen over Høje og Bakker gik deres Vej gennem
Skove, hvor Hjorten sprang over Vejen, og Ræven luskede
mellem Buske, hvori Rimen drog sine Traade. Forbi
Kirker, der lyste med hvide Mure og brudte Kors over
gamle Grave, hvor Uglen skreg og lydløs strøg over de
Palle Rosenkrantz: Kongelig Elskov. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
