Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
mere end før Mindet om sin første Kærligheds Nat. Alt
blev dulgt, ingen fik Nys om hendes Møde med ham;
paa Allington jordede Wyatt den trofaste Agneses Lig,
og sære Tanker flettede nu Gravkranse om hans
Elskovs første straalende Minder, som de hvilede i den
Grav, hans ærlige Mandsvilje havde hvælvet over dem
for Tid og Evighed.
Juleklokkerne lød over England og kaldte Folket til
Højtidsfest, de fromme knælede for Altret og bad for
deres Dronning, medens Kardinalen i St. Paul læste
Julemesse for Kongen og hans Hof, og Kongen beredte
de kostbareste Gaver for hende, han elskede. Den
kostbareste, den gyldne Hovedring kunde han ikke give
hende endnu, men i sit Palads i Greenwich indrettede
han til hende en kongelig Fløj og gav hende Rang først
blandt Hoffets Damer.
Anna var Kongens Elskerinde. Wyatt var den, der
havde tændt den Ild, der slog med Flammer om
Kongens Hoved og drev ham til vanvittig Færd, stedse
længere og længere frem, den kongelige Elskov, der lagde
Riget øde, imedens en ærværdig Kultur sank sammen i
Ild og Røg.
Men var denne Eros ikke den uædle Eros, hvorom
Pausanias talte ved Agathons Symposion ?
Wyatt stævnede mod Syd, Eros drog ham — Eros, ikke
Menneske, ikke Gud — avlet af Rigdom, født af Armod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
