Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
lighed til at vise det. Men jeg er en Fyrste, der siger min
Mening, og en Mand af Ære, derfor vil jeg ikke dølge
dette for Eder, ikke alene fordi det sømmer sig min
fyrstelige Ære, men fordi I kan melde dette til Eders Herre.
Glem da ikke at sige ham, at jeg ikke er den, der lader
mig bevæge af Skinsyge for derved at mele min egen
Kage og føre mine sande Venner bag Lyset. Sig ham, at jeg
ikke er en Spanier, ikke heller en Franskmand, jeg er en
Englænder, og jeg kender ikke til Svig.«
Kongen slåp Taget om Chapuis Nakke og stod foran
ham med sit brede, godmodige Smil, medens hans graa
Øjne spejdede under de sparsomme Bryn.
Chapuis vidste, hvad det betød, naar Kong Henrik
talte om sin Ærlighed. Men Chapuis forstod Kunsten at
lyve bedre end Kongen; thi Henrik løj gerne og
forsikrede om sin Ærlighed; Chapuis løj nødig og kun, naar
det var nødvendigt for hans Planer. Han løj lindt og stille
uden at understrege sine Løgne, og naar det krævedes,
at han talte Sandhed, talte han Sandheden bredt og stort.
I begge Tilfælde maatte man tro ham, — eller aldrig
tro ham. Og uden Tillid ingen Samtale eller
Forhandling. Kong Henriks Løgne troede ingen nogensinde; de
skred for pragtfuldt klædte ud i Livet, Chapuis’ sneg sig
i graa Klæder ad en Bagdør ind i hans Fjenders Hus.
Gesandten svarede værdigt paa Kongens Ord, og
forsikrede ham om Kejserens Kærlighed til ham og om hans
Tillid til ham i alt, hvad der gjaldt det fælles Arbejde for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
