Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Frankrig mod min Herre — vi ved det. Hvorom og
hvorfor, spørger min Herre?«
Kongen erkendte, at han som Ⱦrlig Fyrste og
Englænder« maatte sige noget.
»Nødvendigheden byder det, min egen Sikkerhed
kræver det, simpelthen for at Kejseren ikke skal blive for
mægtig. Kong Frans bebrejder mig her daglig, at min
tvetydige Optræden er Skyld i Kejserens Overmod.
Desuden har han, der skylder mig sin Krone, vist mig den
sorteste Utaknemmelighed og efter et Fruentimmers
Ønske skaffet mig Bryderier paa Halsen i Hobetal. Det er
Kejseren, Kejseren alene, der har tvunget den Hund,
Biskoppen af Rom, til at fælde Dommen mod mig i
hendes Sag.«
Chapuis vilde afbryde. Henriks Praleri, at Karl
skyldte ham Kejserkronen, undlod han aldrig at modsige, men
heller aldrig at referere. Kongens sidste Ord var bevidst
Usandhed.
»Til ingen Nytte, Ekscellence. Paven har tilstaaet det
selv.«
Henrik var ikke Diplomat. Et saadant lille Udbrud
af Arrigskab forspildte Virkningen af talløse Løgne.
Chapuis glædede sig indvendig over det aabne Svar,
men hans Ansigt udtrykte dyb Bekymring og
Misfornøjelse. »Sire,« sagde han, »min Herre Kejseren har sagt,
at Gud i det høje som Modvægt for mange lykkelige
Stunder har lagt det Onde paa ham, at Eders Majestæt be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
