Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
»Dronningen er meget syg, som Doktoren vist har
skrevet. Det bliver værre med hver Time. I disse to
Dage og Nætter har hun ikke været i Stand til at spise eller
drikke; ingen Føde kan hun holde i sig, og hun har ikke
sovet mere end halvanden Time for Smerter i sit
Underliv. Bed hans Ekscellence Ambassadøren at komme saa
hurtig som muligt, den naadige gode Dronning har
mistet alle Kræfter.«
Chapuis ståk Brevet i sil Bælte.
»Guds Vilje ske, Montesse,« sagde han, »men foros
er det ikke Tid al tøve. Nu hurtig til Hest,« sagde han
vendt til sit Følge, »til Kimbolton, og Gud give os Naade
til at finde den ædle Frue i Live.«
»Eders Ekscellences Maaltid?« spurgte Montesse
bekymret, mens han trippede i Kulden paa Trappen.
»Her er ingen Stunder til Maaltid,« lød Ambassadørens
Svar. Han svang sig i Sadlen, og de skarpe Hovslag lød
i den frosne Jord. Ambassadøren og hans Mænd jog som
baarne af Vinden mod Kimbolton. —
Dronningen var oppe, men meget svag. Gesandten
blev modtaget i Hallen, hvor alle Husets engelske Folk
var til Stede, men desuden Cromwells Tjener Stephen
Vaughan, der forstod Spansk.
Gesandten knælede for Dronningen, idet han
beflittede sig vel paa at give hende alle de Titler, der lovlig
tilkom hende; efter Kongens Befaling kaldtes hun
nemlig kun Enkeprinsesse og nød ikke kongelig Rang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
