Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Klokken var to, da Dronning Katharina drog sit sidste
Suk. Lægen de Lasco bad Kammerherren Sir Edmund
Bedyngfield om Tilladelse til at obducere Liget, men Sir
Edmund raadførte sig med Skatmesteren Chamberlain,
og de besluttede først at afvente Bud fra Cromwell.
Sir Edmund fik dog hen paa Aftenen
Betænkeligheder og besluttede sig til at lade Liget undersøge. Lægen
og Dronningens Skriftefader blev ikke underrettede
herom; derimod gav Sir Edmund Husets Lysestøber og to
Tjenere, af hvilke den ene var Jagtbetjent og derfor
nogenlunde øvet i slig Gerning, Ordre om at komme til
Stede i Dronningens Gemak, naar alle var gaaede til Ro.
Det gule Lys fra Faklerne faldt henover Lejet,
hvolden gode Dronning hvilede, hendes Ansigt var blevet
ungt i Døden, blegt og fromt, med et stille Smil om de
smalle Læber. Hun havde stridt sin Strid, og de fem
Mænd korsede sig uvilkaarligt.
Det tog et Tag om Sir Edmunds Hjerte, men han
vidste, at han havde lydt Kongen sin Herre, og aldrig
undladt at vise sin høje Fange al Ærbødighed, selv om hun
i et helt Aar ikke havde villet se ham og hans Fælle.
Tjeneren blottede Dronningens Liv og jog en skarp
Kniv i Ligets Bryst. Hans Herre vendte sig uvilkaarligt
bort fra Lejet, og Mændenes Tale lød dæmpet og stille,
medens hele Borgen sov. Ingen anede, hvad der skete.
Det hviskede Ord Gift lød mod de to Vogtere, og de
vekslede et Øjekast. Manden forstod ikke Lægekunsten,
men helt uvidende var han ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
