Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Skaber. Tænke over de kloge Ord, I har talt til mig. Gaa
med Gud og tjen mig tro! Han vil lønne Eder derfor.«
Kongen følte sig nu helt som Troens Forsvarer, som
Guds Statholder og Kirkens øverste Hoved paa Jorden,
og de kristelige Ord, lian talte, greb ham selv dybt.
Cromwell var mindre dybt greben. Ogsaa han førte
skønne, gudelige Ord paa Læberne gerne og hyppigt.
Men de berusede ham ikke. Naar Kongen talte saaledes
opbyggeligt, blev Cromwells Ansigt, som naar
Erkebispen af Canterbury udlagde Skriftens Ord ved Set. Pouls
Kors i London. Men samtidig gennemgik han i Tanken
sine Regnskaber og afventede taalmodig det Øjeblik, da
Aanden, der svævede over Troens Forsvarer, skulde
fordampe.
For Henrik var den gudelige Tale stærk og hed Vin,
der berusede ham. Han var en from Mand i Ordets
theologiske Forstand. Hans Kristendom var i Orden, og
Gud naade den, der søgte at rokke den !
Det faldt ej heller Cromwell ind med en Tanke. Det
var jo netop Kongens Magt, at han stod Guddommen
nær, og Kongens Magt var Rigets Velfærd. Som Nicolo
Machiavelli var Cromwell en glødende og ærlig Patriot;
han elskede sit Land, dets Storhed ved ham var hans
Drøm, og han hæmmedes ikke som Wolsey af noget
Haand, der bandt ham; thi Kirkens Lære var for ham
et Middel — over dens Sandhed og Dybde tænkte han
ikke. Han var en Handlingens Mand paa kort Sigt, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
