Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Han havde sagt, hvad han vilde. Han og ikke
Norfolk skulde skille Kongen af med Anna. Hun skulde
ofres for Venskabet med Kejser Karl, uden unødig
Grumhed, ved selve hendes Ven Thomas Wy atts Bistand
og under Paaskud af Northumberlands Trolovelse. —
Kongen gik ikke straks til Ro. Han sad drømmende
og tænkte paa en ung Kvinde, som han havde set paa
Wolfhall, Sir John Seymours Datter Jane, som var smuk,
dydig og beskeden, med en Lød som en Fersken og et
blidt Væsen.
Rigtig en Mundfuld for en Konge. Om det nu var
hende, der ventede ham elskovsvarm i hans
Sengekammer, og ikke den arrige, ondsindede Troldkvinde, der
havde forspildt ham ni Aar af hans Liv. Han rejste sig
med et Rvk —
Da han traadte ind i sit Sengekammer, som han delte
med Anna, ligesom han i svundne Dage til det sidste
Brud havde delt det med Katharina, hørte han en sagte
Stønnen fra Lejet.
Anna græd.
Han traadte hen til hende og bøjede sig over hende.
»Er du syg, min elskede?« spurgte han.
Hun saa op paa ham med et forskræmt Blik.
Han knælede ned ved hendes Hovedgærde : »Jeg var
ond mod dig, Ann,« sagde han, »rigtig ond og styg. Men
du skal se, alt skal blive bedre. Nu er hun, den anden,
død, og du staar uantastet alene ved min Side.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
