Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jane Seymours Rygte var ikke helt godt; men hun
havde en sjælden Evne til at bære Dyd til Skue, og
Kongen havde den lykkelige Gave eller — som Chapuis
mente — Evne at tro derpaa. Nicholas Carew lærte Jane, at
Kong Henrik besejredes ved Vigen, og Jane veg, som
Anna i sin Ungdom havde veget, og ved sin Vigen
fangede hun Sejr. Om hende stod i Kreds alle Annas
Fjender, det hele Hof paa faa Undtagelser nær, og alle lærte
de hende, hvorledes Kongens Kærlighed skulde vindes.
Anna saa dette, men hun satte sit Haab til Barnet, hun
bar under sit Hjerte. Hun var syg, nedbrudt af
Spænding og Angst, og lod sende Bud efter sin Søster Mary,
en Gang Kongens Elskerinde. Kongen knurrede, han
vilde ikke mindes om Mary. Ved Hoffet var hun
glemt, Wolsey og Wyatt var blandt de faa, der havde
vidst virkelig Besked om Kongens Forhold til Mary,
hendes Forældre og Anna selvfølgelig undtagne. Wolsey
var død, Wyatt tav, og de andre Hoffolk, der anede
noget, turde ikke tale derom.
Marys Skæbne havde været meget ulig Annas.
Forstødt af Kongen havde hun med sin Husbond Cary
begivet sig til Calais. Cary døde, og i tredive Aars Alderen
forelskede Mary sig i en helt ung Adelsmand, en fattig
Kriger ved Navn Stafford. Hun ægtede ham, men blev
forstødt af sine Forældre, forladt af Anna, der den Gang
kæmpede om Kongens Gunst for at naa sit Ægteskab.
Fattigtog venneløst levede Ægteparret i Calais i syv Aar,
Palle Rosenkrantz: Anna Boleyn. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
