Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
Cromwell smilede atter: »Northumberland hader sin
Hustru, intet vil være ham kærere end en Skilsmisse.«
»Men Wiltshire, Annas Fader,« afbrød Wyatt, »og
George Rochford, hendes Broder, Brereton, Norreys,
Weston, alle hendes Venner?«
Mester-Sekretærens Ansigt blev mørkt: »Det bliver
værst for disse Mænd selv, om de prøver at sætte sig op
mod os. Lord Rochfords Klør trænger til at klippes.
Lad ham vogte sig!«
»De staa alle højt i Kongens Gunst, Norreys endnu
højere end jeg.«
»Des dybere falder de,« sagde Cromwell kort. »Lad
dem vogte sig. Dem skylder jeg intet. Gaa med Gud,
Thomas Wyatt!«
Wyatt smilede. »Et Ord, Mester-Sekretær, I er en
Mand med store Planer, men kunde I ikke søge disse
fremmede uden Guds Navn? Jeg har som I fornægtet
Gud, jeg tror, jeg er paa Vej til at finde ham, og det er nu
mit Livs Maal. Jeg tilstaar, det skærer mig i Hjærtet at
høre hans Navn nævnt af Eder, som ikke frygter ham.«
Cromwell trak paa Skuldrene. »Dura necessitas —
og Vanens Magt.«
En Tjener traadte ind og meldte Kejser Karls Gesandt.
Wyatt gik. —
Den 28de Marts havde Kejser Karl skrevet en lang
Skrivelse til Chapuis ved sin Kansler Granvella, men
undertegnet med Cæsars Navn, og Gesandten havde læst
den med dyb Undren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
