Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
»Paa Wyatt stoler jeg,« sagde Anna med en let
Blussen, »han er en gammel Ven og ærlig som faa.«
Norreys rystede paa Hovedet. »Wyatt er Cromwells
Ven og forraader ham ikke.«
Rochford lo. »Henrik Norreys er skinsyg paa
Thomas, Ann — fordi han tror, du elsker ham højere, end
du elsker din tro Dogge, Norreys.«
Anna smilede. Mænds Smiger var altid sød Musik for
hendes Øren. Hun vilde, at hendes Trofaste skulde
beundre hende, og efter gammelfransk Skik vilde hun
trone blandt dem som deres Hjerters Dame, til hvis Ære
deres Sange lød.
»Wyatt er Cromwells Ven,« gentog Norreys, »og
Francis er ikke mere en af vore. I Dag ved Boldtspillet søgte
han aaben Trætte med dig, George, han tror ikke, at
vore Sager staar vel længere, og han er i Nicholas Carews
Sold, det ved jeg fra ...«
Han afbrød.
»Fra hvem?« spurgte Anna.
Norreys blussede —
»EnDame,« lo Rochford, »hos hvem vor Ven Norreys
søger Hjælp i sit Savn. Ikke sandt, den unge Enkemand
søger en Livsledsagerinde, og har udset sig den skønne
og dydige Margaret Shelton, som for Tiden er ledig og
vel bekendt for sin Villighed. Desuden,« fortsatte
Rochford med et Smil, »den gode Enkemand har en farlig
Rival i vor nygifte Francis Weston, hvis stakkels Hu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
