Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Kongen kyssede Annas Haand, og de skiltes som
Venner. Det var Anna om at gøre at optræde ikke som
Hustruen, der bød og skænkede Elskov, men som den
kloge, beskedne Raadgiver, hvis gode Raad i svundne
Dage havde vakt Kongens Beundring.
Det lykkedes hende, og Dagen blev hendes.
Chapuis kom og blev modtaget med stor Pomp og
Pragt af Hoffets Herrer. George Rochford ilede ham
imøde og underholdt ham længe med munter Spøg. Dog
kunde den unge Lord ikke dy sig for af og til at drille
den rettroende Savoyard med begejstrede Udbrud om
Martin Luthers Storhed og hans Læres vidunderlige
Kraft, Ord, der sved som Piskeslag, men hvortil
Chapuis tav uden at fortrække en Mine.
Cromwell kom og tog Chapuis afsides. »Ekscellence,«
sagde han, »Hans Naade Kongen lader Eder spørge, om
I ønsker at stedes for Dronningen og efter Sæd og Skik
kysse hende paa Kinder og Pande som Hilsen fra Eders
høje Herre, Kejseren!«
Det var Savoyarden for meget, han gjorde en besk
Gri-mace, og Cromwell smilede med et megetsigende Blik.
»Hs. Naade overlader dog dette til Eders
Forgodtbefindende.«
Chapuis bøjede sig dybt. »Ihvorvel det vilde være mig
en Ære at kysse saa skøn og saa dydig en Dame, og
uagtet min Villie længe har været en Slave af Hans Naades
Villie, saa at hans mindste Ønske er mig en Befaling,
Palle Rosenkrantz: Anna Boleyn. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
