Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
hvilke Mænd I mener, jeg bør udvælge, for at slaa disse
Rygter til Jorden. De skyldige skal blive straffede, hvor
højt de end staar.«
Cromwel fattede Mod. Han fremtog et Skrift affattet
i Flandern, hvori det hed, at Kongen truedes med store
Farer fra sine nærmeste Omgivelser, og knyttede listigt
og lempeligt dette til Thomas Percys Meddelelse om
Raadslagningen hos Anna den Dag, da Marc havde
anklaget Percy for Dronningen.
Kongens Uro steg. Anna havde søgt at fjerne ham fra
de kejserlige, søgt at bryde Forsoningen. Med de
franske Forhandlinger havde han ikke haft Held. Om nu
dette var et Kapløb, om Rochford stod bag ved det!
Kongen havde i den sidste Tid nærmet sig
Nykatholiker-ne stærkt, han var helt gaaet tilbage til den gamle Ritus,
tillod, at Skærsilden prædikedes og Dødsmesser læstes.
Lutheranerne havde knurret, og Rochford var
Lutheranernes Fører, ligesom Anna ansaas for deres
Beskytter-inde. Mellem Cromwell og Erkebisp Cranmer var for
første Gang Kulde og Mistillid.
Sagen var vel værd at overtænke.
Kongen takkede Cromwell for hans Nidkærhed og
lod ham gaa.
Den Aften varder stor Festlighed paa Greenwich Slot.
Kongen traadte Dansen med Anna, og Rochford
straalede af Forhaabning.
Aldrig havde Kongen været mere huldsalig mod ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
