Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
fra Adelens Loge rakte alle sig frem mod den
navnkun-dide Dystrytter, næst Kongen Englands første, der
kæmpede en stum, fortvivlet Kamp med sin vigende Hest,
indhyllet i Støv, Damp og Blodskum.
Norreys bed sine Læber til Blods, hans Lemmer
knagede under det raslende Harnisk, medens Hesten borede
sig ned i Sandet, kastede sit Hoved og den
skjoldække-de Hals til Bid mod Sporen, som den ikke kunde naa,
og vrinskede mod Spillemændenes Hyl med en
sønderrivende, flængende Vrinsken, der skar gennem Støjen
og kastedes tilbage med Ekko fra Slottets Mure.
Som en vældig Skildpadde borede den sig ned i
Sandet.
Rochford holdt paa den anden Side af Skranken med
sænket Landse. Han slog sit Visir op og stirrede med
Undren mod sin Ven og Modstander i Dystridtet.
Men Norreys Hest veg ikke for Sporens Hug, ikke for
sin Herres Tale, ikke for Mængdens Raab. Det var, som
anede den sin Herres Skæbne, og hans Hjerte frøs til Is,
mens han mumlede for sig selv: Varslet! Varslet!
Kongen slog op med Haanden.
Herolderne og Kampdommerne jog til paa deres
dampende Heste, Larmen tav, og Sølvtrompeterne lød
klingre gennem Luften.
»Stilhed!« lød Heroldens Malmrøst, »Hs. Naade
Kongen taler.«
Kongen var traadt hen til Ballustradens Rand ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
