Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
sin Himmel, om de fortjener det. Jeg har aldrig som
Richard den onde ladet nogen myrde, aldrig bøjet
Retten, men altid fulgt Lovens slagne Vej, det véd du! Min
Samvittighed er fri for alle Nag; jeg tør træde frem for
min Skaber og vidne, at jeg forvaltede Riget, han gav
mig, som en tro Tjener af ham, hvis Magt er af Evighed.
Som Herren dømte Israel og Juda, dømmer han ved
dette Lands Love de genstridige, og jeg tør ikke sætte
mig op mod hans Dom.«
Wyatt saa skarpt paa Kongen, men dennes Ansigt var
roligt, hans Stemme let sørgmodig, men fast. Det var,
ligesom noget fra de gode, gamle Dage steg op i ham,
ligesom var han atter den vennesæle, milde og
godgørende Henrik fra de første Aar, da han i Maaneder
vægrede sig ved at ofre sin Faders Tjenere Epsom og
Dud-ley til Folkets Hævn.
»Eders Naade,« sagde Wyatt halvsagte med let
skælvende Stemme. »Véd I da ikke, at uskyldigt Blod har
plettet dette Lands Jord under Eders Herskerscepter?«
Kongen saa op. »Jo, Thomas, det ved jeg. Jeg kan
ikke være overalt. Gud har givet mig Magten her i
Riget, men ikke Almagten, ikke Alvidenheden, ikke
Allestedsnærværelsen, og mine Tjenere har sikkerlig øvet
Uret i mit Navn. Det ved jeg, og det volder mig
kummerfulde Nætter. Men det er Magtens Forbandelse, Thomas,
Jorderigs Forkrænkelighed, som Synden, vi alle daglig
øver. En Konge kan ikke bevare sine Undersaatter mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
