- Project Runeberg -  Kongelig Elskov : Anna Boleyn : historisk Roman fra Renæssancetiden / II /
175

(1904-1905) Author: Palle Rosenkrantz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

175

har en Historie at berette, hver Sten, om den havde
Mæle, kunde tale om Lidelse og Død. Fra Kongehallen gik
Bud over Lande og gjorde Kongevillie kundbar. Fra
Gildeshallen lød Støjen og Raab over de smalle Gaarde
til de ulykkelige i Bolt og Jern. Kongeborg og
Fængsel var Tower. Kongerigets Hjertekammer for Elskov
og Had.

Englands Historie skreven i Sten, graa engelsk Flint
med Grundvold af Granit og med haardt brændte
Mursten, en fast nordisk Haand med strenge, lige Skrifttræk
og kun én Farve for at bryde den graa Ensformighed —
Blodets røde Farve.

Henrik VII var den første engelske Konge, der til
Stadighed opslog sin Residens uden for Tower. Hans Søn
Henrik VIII dvælede aldrig dér. Kun bød Rigels Sæd,
at Kongen skulde krones paa Tower og ligeledes
Landets Dronning. Det var til Tower, at den prægtige Skare
drog frem, der hin Dag i Januar fulgte den dejlige Anna
Boleyn, som hun sad i sin Bærestol med udslagent Haar
og straalende Smil, gennem den festsmykkede Stad paa
Vej til Kathedralen, hvor Kongen modtog hende, og
Bispen satte Englands Krone paa hendes Hoved.

Men da Festlarmen døde hen, sank Tower atter
tilbage i dyb Stilhed, Fængslets Stilhed og Gravens.

Saa var det Dagen efter Tourneringen i Greenwich,
at en kongelig Baad, roet af mørktklædte Roerkarle,
med faste Aareslag mod den blanke Strøm gled frem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:07:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongelskov/2/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free