Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Dagen gik, og Anna ventede Døden. Hun talte nu med
sine Vogtere, af og til spøgede hun og sagde, at hendes
Fjender vel nok vilde finde et Haansord til hende og
kalde hende Dronning Hovedløs, ligesom de havde
fundet Tilnavne til den døde Dronning Katharina. Hun
talte om sin Steddatter Mary uden Bitterhed og om sine
Fjender, særlig Chapuis, som hun ansaa for skyldig i
i hendes Død.
Hendes Vogtere lyttede tavse til hendes Tale. De
fjorten Dage i Fængslet havde gjort hendes Fjender til
hendes Venner, og alle følte de sig dybt nedbøjede over
hendes tunge Lod. Natten gik i Bøn ligesom den forrige, og
tidlig ved Daggry modtog hun Sakramentet.
Men før og efter den hellige Handling vidnede hun
højt for Mistress Cosyn og de andre Damer, at hun aldrig
havde været Kongen, sin Husbond, utro fra den Stund,
han havde taget hende til Ægte.
Mistress Cosyn meddelte dette til Chapuis ved
hemmeligt Bud, og Gesandten skrev den samme Dag til sin
Kejser uden nogen Tvivl om Sandheden af denne hans
Fjendes sidste højtidelige Forsikring. I sine Breve
kaldte han hende aldrig mere med Haansnavnet Konkubinen,
men nævnede hende med Vemod og Ærbødighed, med
Foragt for hendes Bødler.
Erkebispen velsignede Anna og bad Gud give hende
Styrke til den sidste tunge Gang. I Guds og Bispens Va-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
