Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
Retfærds Sværd med uskyldigt Blod, end at drage
Morderdolken.«
Cromwell trak paa Skuldrene. »Retfærds Sværd er et
Sværd, et Krigsvaaben. Den ædle Bayard faldt i Slaget,
den ædle Thomas More paa Skafottet, begge døde — det
bliver det samme. Saa kan I lige saa godt forlange, at
Krig skal være retfærdig; Machiavelli har atter Ret: den
Krig er retfærdig, som er nødvendig. Nej, tro kun mig!
Jeg har her Retten. Historien lader sig ikke udskælde
hverken af de retsindige eller af de uretfærdige, det
kommer, som det maa. Ansvaret føier jeg og drister mig til
at bære det; I derimod, I filosoferer, bebrejder mig mine
Handlinger, er ikke langt fra at klynke. Men I sidder
som en Fange bag Gitter, medens Eders Ungdoms
elskede dør. Alt, hvad I kunde gøre, var at dø med hende,
og da I er klog nok til at indse dette, saa skriver I
Elegier om hendes Død, Digter som I er!«
»Nu haaner I en værgeløs Mand, Cromwell,« for Wyatt
op.
»Nej,—jeg taler Sandhed. Havde I taget Eders Parti
straks, knyttet Eders Sag til hendes, styrtet mig i Gruset,
Kongen med, om I vil....«
»Kongen er Landets Værn og Folkets Haab.«
»Ser vi det« — lo Cromwell. »Digter. Naar I er enig
med mig deri, hvorfor saa skænde over Resten. Men I er
en Ener, Wyatt — en retsindig, klog og ædel Ener. For
at være Ener maa man være Konge. Enere i Folket duer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
