Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
Hertugerne Norfolk og Suffolk, Cromwell og Hertugen
af Richmond, Kongens uægte Søn.
Langsomt gik Skaren over Grønsværet, da Annas Øjne
pludselig saa Skafottet og de Mænd, der ventede hende
der. Hun blegnede og standsede et Sekund. Hendes
Kræfter svigtede hende. Med Anspændelse af al sin
Styrke skred hun videre. Sir William Kingston overgav
hende til Sherifferne, der ledede hende de faa Skridt op
til Skafottet. Hun kastede et sky Blik til Manden med
detstore, blanke Sværd.Bøddelen fra St.Omer; saa
vendte hun sig mod sine Damer og stod hjælpeløs. Hun
stammede en Bøn om at tale til Folket, og talte med dæmpet
Stemme Ord, som de dømte plejede; de kom saa fjernt
borte fra, og hun skottede nervøstover sin Skulder mod
Manden, som stod bag hende med Sværdet, der skulde
bringe hende Døden. »
»Maisters,« sagde hun, »jeg underkaster mig her
Loven; da Loven har dømt mig; og hvad angaar mine
Overtrædelser, anklagerjeg ikke noget Menneske; Gud kender
dem. Jeg overlader dem til Gud, idet jeg bønfalder ham
om at have Medlidenhed med min Sjæl, og jeg beder
Jesus om at frelse min Herre og Mester, Kongen, den
gudfrygtigste, ædleste og huldsaligste Fyrste, der er, og hvem
jeg ønsker, at han længe maa herske over Eder.« Hun
tænkte paa sit Barn, og for ikke at drage Kongens Vrede
over Barnet, afstod hun fra offentlig for Folket at hævde
sin Uskyld, som Kingston havde befrygtet. Hun talte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
