Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 · · Om Geographiens Begyndelse og Fremgang Cap.1.
ger , Udsorkener og vilde Fieldez Her kan man lige saa vel betragte det yderste In-
dien, som de ncergrcendsende Egne i sit eget Fæderneland. Dette ere behagelige
Frugter-, som Geographien bærer.
Vcdtkzco- - Ved Geograpl)ien stilles os for Dynene to Slags Beskrivelser over Jor-
ZVXIZYHEFUMJ den. Den første er Landcs og Staders chkkivclsc i geographiske Bøger,
dssgskflsp , og den anden er Landes og græder-o Aitegniug ptm Laudkarter. Den
reise, Slutning vil vel være saa got som uimodfigelig, at Geogravl)ie11 er en af de æld-
ste Videnskaber, Jordeii eyerz thi omendskiont vi fra de ældste Tider har kun faa
eller ingen optegnede Bestrivelser eller Underretninger derom, følger dog ikke dette
deraf , at Geographien var de ældste Fædre ubekiendt, thi saasnart Folk begyndte
at udbrede sig , vandre igjennem adskillige Lande , fore Krige, eller, som mange af
·de ældste Folk , at flette fra et Sted til et andet, for at benytte sig as Jordeits
Frugter og Herligheder, var dette en Følge deraf , at Landene bleve dem be-
kiendte , og omendskisotit deres Geographie var ikke kunstig, og deres Videnskab
strakte sig ikke ret vidt ud , gik den dog til det Foi·no·dne. ’—Førend Studeringer og
boglige Kunster indkom i Verden , har Geograr«hien været iblant de forttodneTrm
ditioner, og saa snart boglige Kunster ere opkomne, kunde ikke Krige eller noget
beskrives, uden Geographiett end ogsaa uformerkt fulgte med.
som inddeles JvoreTider, da denne tillige med andre Videnskaber er stegen noget hoyere,
M denGa111- inddeler man den i den Gamle, den Midlere og den Nye. Ved den gamle for-
li- staae vi de sorste og ældste Beskrivelser, som ere os efterladte fra de Gamle , men
· ere utydelige for os , enten fordi Stedernes Navite ere blevne saa -forandrede, at de
ere ukiendelige, eller fordi Steder- og Lande ere selv blevne forandrede, eller og
fordi de ældste Skribentere have ikkun vidst lidet eller intet om en Deel Steder , og
derfore givet alt for ntydelige Begreb derom. Denne Geographie begynder fra
Skabelsens Tiid, og regnes indtil det Romerste Monarehies Aftagelse, da de store
ForandringeriLandenes politiske Tilstand gik for fig, hvoraf Juddeelingerne for
en stor Deel til vor Tiid ere bevarede, saa at man nogenledes med Vished veed,
’ hvad der er beskrevet og handles om. .
hvilken igjen Den ældste Bestrivelse man skulle have, og haver ogsaa en liden Deel af,
bgndlcr om er den, fom handler om Jorden for den almindelige store Flod. Ved Geo- «
GCVSMPY- gravhiens Indrettiing veed man, at Lande beskrives, enten efter deres naturlige
anfanstsn Tilstand og Beskasselthd- Eller saaledes, som de ere inddeelede efter visse Ependee·
Flod,s»111ckler og Landemcerker, derved agtes paa Vande, Ager, «Bierge, Dale, Skove-,
deels dat na- dyrkede og udyrkede Lande, iligemaade paa Byer, visse cperskaber, og saa videre.
tmägn Alt dette gaaer an i den sildereGeographie, men naar man foretager den forste, fra
Skabelsens Tiid til den store Flod, moder her ulige Tanker fra enhver, som hand-
ler derom. Nogle beskrive os Jorden- i deri Ttid, som den der havde sit Hav
og sine Vande, den var igiennemskaaren af Floder, den var beklcedet med Skove,
deri var uyntet med Græs og Blotttster, der faaes hohe Bierge og dybe Dale,
Strandsider og Udhtlkker, somGeorgius Hormus siger i fin lntroducktio ad Geo—
gkaphjam antjquam De fleste, som handle omdenne Sag , ere faldne paa den
Meenitig, at paa Jordens udvortes Anseelse har ikkun været en ganske liden For-
- skiel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
