Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
b. efter Flo-
den,
4 Din Geographiene Begyndelse og Fremgang Cap.l.
skeligheder Den naturlige fremkommer, ligesom den af Naturen er frembragt;
men den anden forer med sig adskillige paalagde Navne paa Hav , Vande, Flo-
der, Bierge visse Stykker Land , visse Eiendeele, visse samlede Societceter, som
enten boe i Byer, eller ere mere adspredde i sine Egne. Denne-Deel afJordenH
Beskrivelse er ligesom det Dyr Chamelceon, der ved alle Leiligheder skifter sine
-
Farver, og bliver i visse Maader ukiendelig, saa at, dersom man ikke har rigtige Af-
t·egninger., gaaer der ikke lang Tiid forbi, inden man ikke veed ogskiender de for-rige
Navlte igien. Af denne Geographie har vi vel ikke meget for den almindeligeFlod,
dog har vi noget. Mofes fortæller os om et Paradis, han beskriver det efter
sine Floder og Landstrækning. Navnene have vi tilbage , men Stedetne ere uvisse,
og naar vi ikke vil opholde os ved Fabler og noisse Gisninger, maae man reent
ud bekiende, at man intet veed. Efter Faldet har man nævnet det Land Nod,
hvor Cain siygtedehen efter sin Broders Drabz iligemaade at han bygde en Stad og
efter sin Søn kaldte den Ganoch, 1 Mos. B. c.4.v.16,17. Fra andre Aurores
har man mere. Pljnius taler om den Stad Joppa, som var opbygget for den
store Flod: Jofephus fortæller om Seths Sætter-, som han forsikkrer selv athave
seet i Behold i Syrienz ja fra Grækertie har man anført Byer og Landskabrr for
Ogsegis eller Deucalions Flod, men alle disse Ting grunde sig paa Fabler og
Uvished, naar man nndtager Mosis Historie herom ; allerheldst det synes at være
mere troligt , at disse Skribentere har ikke sigter hen til den almindelige store Flod,
men til andre mindre , der egentlig har overgaaet et og andet særdeles Land, dog
vil man ikke her indlade sig i Dispyt med dem, som enten gioreDeucaljoji til Noab
eller en yngre Mand. Saa meget synes dog let at slutte, at der for Floden baade
har vanset Byer og navngivnelLande og Egne; thi man har Underretning om Kun-
ster og Videnskabers Opkontst i den Tiid, om Metallers Opfindelse og Arbeide,
om Agerdyrkning og Landbrng , ja om Vellysters Tilvert, hvilket svarer ikke med
det simple Liv, men med Folk som breder sig ud. Man tager derfore nok ikke
Feil , om man efter Hornji Meniiig slutter , at Ægypten og næsten det ganske
Asien var fuldt af Steeder, Byer og Torper, men at ville give en Geographie
derover, er en vanskelig og umnelig Sag. J- den lange Tiid og i den store Tilvett
as Folk, som dahar vaer-er, har der vist nok været store Forandringerved nye indtagne
Lande, ved adskillige Navne og andre Omverlingerz dog kan mati tillige falde paa
den Mening, at det lange Liv, som Patriarcherne har havt , har holdt alle Ting
i bedre Erindring., endi de seenere Tider ,- og at det er just Floden, som har bort-—
flettet den meste Hukommelse
Ved slodens Oversvammelse begynder et nyt Stykke iden gamle Geo-
graphie. Saa vanskeligt som det er, at give en Afridsning paa den forste Jord,
som ingen har seet af dem, som domtne derom; saa let er det at slutte, at en saa
. stor Flod maatte gisore en merkelig Forandringi Landenes Anseelse. Mati kan her
kun tage Erfarenhed og det, som er os bekjendt til Hielp, og da skal vi see, at en
liden Overskyllelse forandrer giertie aldeles den « gn eller Strekning , som den falder
paa; hvad maae der da ventes af en saa stor og almindelig? J den Henseende
har mati og fundet dem , som har sluttet, at den Deel , som tllforn stoed Under
Vand og var Havet, blev det Tert-e, og det Torre kom under Vand, hvilketi Me-
tung
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
