Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
decls almin-
delig,
6 Om Geographiene Begyndelse og Fremgang Cap.l.
og sydlige, hvilket et Bonfrsrii Mening, som og refuteres af Frjderjco spanhes
mjo i hans lnrroduckkio ad Geographiam facram- in partjs prioris· §—Vlt0. At
dette Land ellers ligger Synden for Palestitia, vil neppe nogen af de beste geograk
phiske Skribentere tvile paa, dog er der formedelst de mange og adskillige Navne af
Seir nogen Urede, hvoraf Vanskeligheden i denne Geographie vises end og ved de
Steder, hvor der skulle ventes mindst Vanskelighed Ellers synes Geographja
facra ogsaa at kunde inddeeles i 2". Deelt, hvoraf den første eller særdeles Be-
skrivelse holder sig egentlig ved de gamle Lande og Navne, som ere nævnede i Skrif-
ten, og gaaer ikke videre; men desforuden finder man ogsaa en mere almindelig, -
der folger ligesom Fod for Fod med Kirke-Historien, og ved det der fortælles-, hvor
den christelige Teoe har ndbredet sig, ligeledes hvor den er udryddet, med alt det, som-
horer til dens Fata , faaer man tillige en Geograpl)ie og Beskrivelse over samme
Lande. Saavidt som nu den christelige Religion har vidt udbreder sig iVerden,
bliver derved en temmelig vidne-siig Bestrivelse over mange Riger og Lande. En
Prøve af denne Inddeeling kan sees hos den nyelig citerede Spnnh·emjucn, hvor-
den anden Deel af hans lntroduckt til Geograpli. facr· handler just om, hvor den
christelige Kirke fornemmelig har havt sit Sæde efter det Romerske Riges Jnddee-
ling for og efter Constantjnus Magnus. I den Henseende bliverGeogkaphia fag-
cra meget vidtl-esftig, og omendskiesnt ikke der handles saa n-oie, at der i et hvert
Land og Rige , som nævnes , anføres alle Landets Deele og Provincer, bliver
der dog i Henseende tilsKi—rke-Vcesenet meget ansort, allerheldst hvor Historien selv
kan have meget atmeldex - — · ( « « - « . »- « ’ · —-
Men fornemmelig er "i den gamle Geograpl)ie den almindeliges"eller verdsli-’
ge. For den almindelige Flod har man havt nogle Spor efter Geographieti ;" saasnart
· Flodeli er forbi, begynder man strax at faae tydeligereBeskrivelser. DeSkriben-
tere, som giore sig Tanker om Jordens Beskaffenhed for Flodeli, pleiegiore saa-
dant Over-slag: Efter Mosis Veretnitig har man frit Skabelsen til Flodeli 1656.
Aar, just saa lang en Tiid, som der var fra Floden til omtrent den Tiid imellem
Ezechias Dod og Nebucadnezars Regiering. Mine veed da af alle Historier, hvor-
ledes Byer ere bygde, Lande og Riger deelte, Krige sorte, ja man finder alt det,
som henhører til en Geographie, naar man kun lidt sikkrere kunde anvise Stederne
Derfra gior man Slutninger fra en Tiid til en anden , og derefter vil give os et
Begreb om den gamle Verden Dette er dog Tstrrs—uvis«t, efterdi man i intet kan
vise Tegn dertil. Vel har man bragt en Deel fornødne Videnskaber med sig-igjen-
nem Floden, hvilke i den Tiid har været husedeisNoae og hans Besrns Erstatn-
hed; men at Levemaaden og Regieringen med Konger og Eiendoms Herrer har vee-
ret saadan for Flodeii, har man neppe nogen Anledning til at troe, men heller tvert
- imod. Saa snart Floden er forbi, begynde Bestridelserne at blive vissere , dog
ere de dersore ikke ganske visse. Da faaer man Navn paa Ararars Bierg; men
man maae tilstaae , at med al den Forsikring som- dette Bierg anvises enten tAr-
menien, eller det navngives at vtere det store Bierg Ta’urus, kan det dog ikke be-
tage Tvil , om der end kunde vises sor Øvnen»e de Stykker saf Roee Ark, som end-
nu foregivesi de senere Tider at have været til Syne, men er ikkun en Fabel. J
Arabernes Historie findes; at Noa havde bygget efter Flodeli en sye, soktnweek
· a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
