Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.1. « i sæt hvad Drorge angaaer: « 11
fuldstændige Reisebeskrivelser, deels Engelske og Franske, deels Jtalicenske og Tyd-
ske , og endelig ·i det 16de seculo fik en anden Anseelse. Fra den Tid har
man havt mange Slags -Geographier, deels til Forklaring-over den Gamle, deels
tilUnderretning om den Nye. Nogle have samlet og sogt at oplyse denGamle, saa-
som en 0ktelius, en Hornius. og til sidst og tydeligst den lærde Chrjlkophorus
Cellarius. Mere hvor store Vanskeligheder og mange Knuder der møder i dette
Arbeide, er ikke let at forestille sig, da der ofte kan være 3 Ti 4 ja flere ulige Me-
ninger om et eneste Sted og Navn. Middel-Alderen, som skulle give de beste Op-
lysninger, har tiet og lukket Glemme-Bogen op. Nu kommer her andre nye Aar-
sager: saasom fra et Sted er udgaaet enten visse Helte , eller man har noget her-ent-
meligt derfra ; strar træder alle de frem , som kan sinde endog den allermindste An-
ledning dertil, og holder for, at degidre deres Fæderneland en Tieneste dermed, om
de kunde indbilde Verden , at det er deres Forfædre. Paa saadaii Maade trættes
der om Gorher, om Cimbrer, om Longobarder, om Nocmanncr·, hvad for
Folk det har været , og Skribentere har oftere visse Hensigter end Sandhed for
Oynene. Naar nu en lærd Helt fesrst er opstaaer, og har strider mandelig i saadan
Sag, er han som en fortificeret Fiende, der er ikke lær at uddrive, naar han har
giort et Jndfald i er fremmed La11d. Nu kommer her visse politiske Aarsager til.
Visse Grændser ere cLvistcns Ædle imellem sammengrændsende Magter. Alle In-
denlandske maae derfore have saadant for Øye, og om de end ikke glemme Oprig-
tighed, maae de ogsaa tillige komme ihue Virksomhed Disse Stykker ere Feil og
af Upartiske kan nok merkesz dog kan en klog og lærd Skribent saaledes skiule og
- indvikle sin Kntide, at den er ikke god at l-rsse, efterdi Endertie, som man skal be-
gynde fra , ere forstnkne. Paa andre Steder mesder virkelige Vanskeligheder-
saasom: eli vis Strekning har været større, er kommen siden under adskillige Her-
skaber, og er bleven deelt, hvilket ikke med tydelige Dotumenter kem beviises, strax
er her nye Trætte Een vil tage for meget, een overlade for lidt , hvorpaa intet
Forlig kan skee. Ja under samme Navlte har tilforn været forstaaet storreStreke
ninger, dette foraarsager samme Uvished. Undertideti giesre to lige Navne en For-
virring, da man veed ikke at dele hvert til sit rette Sted. Her har man endnu
ikke nævner mange Underretninger, som aldrig har været rigtige, og ingeti tsor driste
sig til at sige en gammel Skribetit imod , uden det osyensynlig kan bevises , thi el-
lers maae det passere for et N«edværge, som en lilierd har kun at gribe til, og i slig
Tilfælde tor ikke en Skribent glemme sig selv. Imidlertid bliver den gamle Geo-
graphie vanskelig og mork , endogsaa naar den er beskreveli af de lærdeste og storste
Mænd, og oplyst med Landkarter, hvor man , ved at legge et Nyt ved Siden-
kan meget vel see, hvad Udlæggeren har meent dermed; men man faaer strar store
Tvilslnaal indført af andre, som ei ere enige der-i, og det altsammen fordi Mid-
delaldereti har været forsvlnmelig at optegiie det , da de nye Navne bleve antagne,
og de gamle komme af Brlig. I hvor store nn end disse Vanskeligheder har væ-
ret, har dog mange lærde Mænd ikke allene for sig selv handlet geogkaphiam an.
thuam, men og tillige samlet den Nye og den Gamle, saasom Ciuveriiis, J0h811—
nes Luyts, sebaikjanus Mu11l’ter, Johacjtj Baptjik d’Audilfret, Lenglet du
Fresiioy, Johann·l·udwjg Gottfried,« Henric Wilfon , Paulus Merula, og
» B 2 flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
