Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.1.—· · · især hvad Nerge angaaer: " — " 13
keis. J saadan Tilstand stoed det hen, indtil Christendommen blev indført, da
Geistligheden ansaae det som en Forn-odenhed, at kiende Landet og have en Bestri-
velse derover. Et af de ældste, om ikke det ældste , som i en geographisk Skikkelse’
.da Udkoin, er Adamj Bremensis korte Underretninger, og saxotJis Commenta—
rjolus, hvilke med flere herefter paa sit Sted skal blive retenserede. Herved fik
Fremmede en liden, skiesnt i det meste urigtig Underretning om Morge, hvilken
de ogsaa har allevegne fulgt og i meget lidt forandret og forbedret , indtil Peder
claulktsn, Sogne-Præst iUndal iNorge, udgav sin geographiskeBeskrivelse, hvil-
keti er vel og rigtig samlet. Efter ham har og flere paataget sig samme Arbeide,
hvilke siden skal navngives. Herved sik vor Geographie ikke en nye Skikkelse, men
den kom for Lyset, efterdi der var næsten intet derom tilfortt. Saa mange som
nu har kiendtP. clautkdns Bestridelse og har villet fulgt ham , har handlet rig-
tig over Norge og ikke begaaer Feil, uden hvor nye Forandringer maatte have
været observerede, men det er Ulykken , at en Deel af de Gamle, som enten har
grundet sig paa Adamus Breme11lis, eller og har havt nogle nye Tillæg, har for-
fert nyere Skribentere til at folge dem og ikke Claussöt1z hvorved de ikke saa me-
get kand undskyldes, fordi de ikke hat! forstaaet Sproget, efterdi Claulktm med
noget Tillæg af skeinkuhl i Tydsk er oversat. Naar man mi noie overseet Rør-
ges Geographie, saa gives der mindre Anledning til Trætte imellem de Lærde an-
gaaende den Gamle og Nye, end paa andre Steder. Det er allerede sagt, at
Landet var ubekjendt i den Tid , da de Gamle skreve og efterlode os saa mange
gamle Navne , som siden har kruset mange Hovederz derover ere de gamle Navne
aldeles glemte for Morge, og jeg veed ikke , hvad man kan ansee for den meste
Lykke , enten at have intet at trætte om , eller et gammelt forrustet Navn , sotn
man kan giore mange Forklaringer over , og dog aldrig naae den rigtige. J dette
Tilfælde er dog ikke Rorge bleven ganske fri , thi da Normannerne i forige Tider
gik ud , har man siden efterspurgt, hvorfra den Sværm kom, og hvor Gaeige Rolk
var fødes Her kommer Rotge ind iLeegen med, som stræber efter at viise hos sig
dette Folkes Fædreneland, som ellers andre drager tilDanmark, og nogle nye lærde
Svensketil deres Sverrige. Deri Notike Geographie har ellers, ligesom andre Landes,
havt den Skiæbne, at den er blevett forandret ved nye Navne, men det er Sagen,
at de anet-ældste ere reent bortkomne, og de, som vare enten bekiendte ellerbrugelige
i den Tid , da man begyndte der at skrive, ere blevne bevarede, og Aarsagen til
deres Forandring er forklaret, faa at man her kan meget let finde Rede imellem
de gamle og de nye Navtie, efterdi de ældste ere dog saa got som nye, og derfor ikke
forglemte Om denne Sag bliver handlet lidt nøiere i det Capitel om Norges
Navn Det-som ved deri Rorske Geographie er ikke saa let at finde Rede i , er
Vel cchkklg det gamle Riges Grændser Imellem Norge og Fimnarken er ikke
dette saa stor Tvistighed underkastet; men da Finmarken er foreenet med Notsge
og giort til eet Rige, moder der dispytetk paa den anden Side. Ved Provintserne
i Særdelesl)ed er»og et og andet at merke, efterdi de ikke saa neie have været af-
deelede. I Begyndelsen har man ikke atturat handlet denne Sag , thi naar der
fandtes store osde Fielde og udyrkede Steder, kom det ikke saa noie an paa saa-
dant et Stykke Land, enten mem deraf havde enMiil mere elleik mindre i sinDeel.
’ B 3 Skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
