Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 · Om Geographiene Begyndelse og Fremgang cap.1.
Arbeide. Det er bekiendt, hvad Roes denne Memd har i denne Sag tilbragt sig,
saa at han i sit Gravskrift fortjener det Navn af den tydske Strabo. Det Arbeide
han lod komme for —Lyset, var Claudli Prolemæ1 Verk idet latinske Sprog, trykt
tilgBasel 154o. Her findes ikke allene de gamle Ptolem·æ1, eller rettere, Agakh0-
dermean Aftegninger hos Prolemæj Geographie, men og et stort Tillæg af nye
Karter. Jblant disse nye er dog endnu ikke Olal Magm indrykt, efterdi det endnu
ikke kunde være Münl’cer bekiendt, da han lod sit Arbeide udgaae. Han har der-
fore her benyttet sig af Jacob Zjeglers Kart, hvorefter Mijnliers er tegnet. Ef-
terat Prolemæi Boger vare udgivne, arbeidede Mijnlker paa et fuldkomment og
bedre geographisk Verk,, hvilket ogsaa i det tydske Sprog udkom 1543. Jmedens
Mijnkcer arbeidede paa dette Verk , sik han et Besøg af en fornemme svensk Herre
ved Navn Georg Norman.· Han forestilte Mijnlterx hvilket synderligt Behag
den svenske Konge Gulkevns fandt saavel i det geographiske, som andre Videnska-
ber, hvorved han gjorde hant det Haab, at han ved Recommendation til Kongett ·
skulle kunde naae rigtige underretninger i de nordiske Rigers Beskrivelse. Dette
gav Mijnlter Anledning at dedicereKongett sit Verk, hvilketblev vel optaget, og
Forfatteren fik derfor en Forceringz men delovede Underretninger komme ikke. Der-
for er der ikke, faa længe Münl’cerlevede, udkommensi hans geographiske Vers
noget nyt og forbedret Kart paa de nordtske Riger. Det er altsaa uden Grund,
hvad Herr Faggor for det svenske Videnskabens Akadelnxes Selskab isin Tale, som
er holden den 2 5 Julii 1747 , og siden indrykket t fammeAkademies Afhandlinger,
har sagt. ·Det Landkart,· som han melder om, at skal findes paa Upsala Biblio-
thek, er det Afstik af 0131 Magnt, sont er kommen for Lyset 1567, da hans Verk
de· gentjbus feprentrional. blev oversat paa Tydsk, og Kartet tillige blev eftertrykt.
De Bogstaver T. H.Q«er ikke Forfatterens Navti , men dens , som har skaaret
det sidste Afstik i·Træ. MtinPcerz som havde begyndt at anvende fin Flid paa Geo-
graphien, standsede ikke dermed, men Anno 1552 udgav et nyt Oplag af Pcolc·
tnteigeographiske Bogen Her- havde Mikmiter faaet Øye paa Olaj Matng Kctrt,
hvilketshan strax nierkede overgik de tvende andre , derfor har han her ladet det ind-·
fore.’ Foruden dette forste 0101 Magtxj Kart findes i hans Historie de gem. lepr,
saavel , somi hans Broders, Johannts Hilseorla Gothorum, som er udgiven
til Rette in Fol. 1555 et Katt, der efter Bogen-3 Format er mindre end det forige,
og viger ogsaa noget lidt fra det forste i Aftegningen paa et og andet Sted. Disse
erk«des·forste,·· sotn har tegnet vore- nordifke Lande spaa Karter, hvoriblantOlat1s
Maskine visseligsbor have Fortrinet; tht endfkiont der findes Feil , ere de dog endnu
desmindsteh«og»ijanss Karter ere de forste, som give de nordiske Lande den Anseelse,
som man kan vedgaae. Det Katt, som for er ncevnet, og af Miinlkcr er indsat i
haan storecosmographia , er ellers efter den Tids Bogtrykker-Kttnst godt nok,
dog er det overalt opfyldt med uvigtige Navne og Stedet-. Det artigste er dog , at
han i Bredden af Kartet afmaler os en stor Hob forfærdeligt Soeortne, Hvalfitke
vgsandresunderligeDyr og Skabninger, der skal findes i·Nordsoen. Ja fast af ·
hveeKnop søg-Quist paa de Træer, som ere afmalede ved Stranden, sees Ænders
og andre Fugle udvore,s der faaer sine Vinger og flyve ud paa Havet, hvilke-:
kommer ogsaa fraokao Magno» som Miiuiker har tidtopteret» Saadanne og
flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
